2013-09-02 13:14

Auditorium med 100 pladser var ingen udfordring

En del af medarbejderne på det svenske Karolinska Sygehus har i øjeblikket til huse i Temporent-pavilloner, der blandt andet lægger rum til et auditorium med 100 pladser. Kravene var store til de nye bygninger, som heldigvis viste sig i stand til at understøtte hospitalets mange funktioner. Ifølge Temporents svenske regionschef er projektets succes et udtryk for, at der ikke er grænser for, hvad man kan opnå med midlertidige løsninger, så længe kvaliteten og servicen er i centrum.

Som en af Nordens største udlejere af modulløsninger til kontorer, skoler og børnehaver er Temporent involveret i en lang række storstilede projekter i hele Skandinavien. Et aktuelt eksempel er et af Sveriges største og mest anerkendte hospitaler, Karolinska Sygehuset. Her har hospitalets center for uddannelse af læger i øjeblikket til huse i lokaler, som er udlejet af Temporent.

Løsninger til ethvert behov

Projektet bød på en række udfordringer, men ifølge Lars Englund, der er regionschef hos Temporent i Sverige, er lokalerne til Karolinska Sygehuset et godt eksempel på, at det sagtens kan lykkes at skabe midlertidige løsninger, der er i stand til at imødekomme ethvert behov.

- Karolinska Sygehusets center for uddannelse af læger er en mangfoldig institution og arbejdsplads, og der var derfor mange brikker, der skulle falde på plads, så både medarbejdere og patienter blev så lidt berørt som muligt af de nye forhold. Alligevel har vi været i stand til at opføre lokaler, der fuldt ud understøtter den funktion, som sygehuset har, forklarer Lars Englund.

Utraditionelle faciliteter

Med en institution så stor som Karolinska Hospitalet stillede de faciliteter, der skulle erstattes, helt særlige og anderledes krav sammenlignet med de mere traditionelle modulsystemer. De bygninger, der skulle erstattes, strakte sig således over tre etager og talte blandt andet et brandsikkert arkiv, et undervisningslokale til læger, et cafeteria samt flere klasselokaler og en række små enmandskontorer. Derudover skulle bygningerne kunne rumme handicaptoiletter med brede døråbninger samt en elevator.

Unikke modulsystemer muliggjorde auditorier

Sidst men ikke mindst skulle der leveres et stort auditorium med plads til op mod 100 mennesker, samt et mindre auditorium, der kunne rumme 30-40 pladser. Her viste Temporents modulsystemer sig at udgøre en unik løsning på de udfordringer, som auditoriernes særlige arkitektur indebar. Takket være de muligheder, som modulsystemerne giver for at bygge stort og højt, er det derfor lykkedes at opføre begge auditorier på en måde, så man slet ikke bemærker, at hvert modul kun er 2,7 meter højt. Samtidig giver Temporents løsninger gode muligheder for at tilføje og flytte rundt på modulerne, hvilket skaber en stor fleksibilitet. Lars Englund forklarer:

- Udover de specielle og omfattende bygninger blev vi mødt med en række yderligere krav, der skulle opfyldes, blandt andet i forhold til belysningen. At vi alligevel har løst opgaven til kundens fulde tilfredshed, er resultatet af vores konstante fokus på at være på forkant med kundernes ønsker. Og det afspejler sig i det moderne, attraktive og funktionelle interiør, som vi har udviklet med Karolinska Sygehusets medarbejderes behov for øje.

Behøver du hjælp med at finde det rette modulsystem?