2017-02-27 9:36

Fem skarpe til arkitekten bag Årets skolebyggeri 2016

Margrete Grøn fra Henning Larsen Architects står bag Årets skolebyggeri 2016. Prisen gik til Skolen på Frederiksberg i Aarhus, der på fornemste vis skaber rammer for leg, læring og bevægelse. Skolen er en af de første skoler herhjemme, hvor Folkeskolereformens målsætninger om mere bevægelse er integreret i arkitekturen. Vi har stillet hende fem skarpe spørgsmål, om hvordan man skaber den perfekte skole.

I har skabt en skole, hvor der både er plads til bevægelse og fordybelse.  Hvordan har du fået de to modsætninger til at mødes?

Med den nye reform opholder eleverne sig mange timer på skolerne, så der skal være mulighed for både at løbe, larme, hygge og fordybe sig. Det har vi gjort ved at inddrage mellemrummene, gangarealer og lignende arealer til løbebaner, spil og bevægelsesstationer. Omvendt har vi kodet stamlokalerne til fordybelse med siddenicher i vindueskarmene, grupperum og individuelle arbejdspladser. Det er vigtigt at skabe et godt hverdagsmiljø, så eleverne føler sig trygge og værdsatte.

Hvad skal en god skolebygning kunne?

En god skole skal være et sted, du har lyst til at tage hen til hver dag. Det kan være gammelt eller nyt byggeri, men den skal udstråle venlighed og varme. Frederiksbjerg Skole er bygget i genbrugsteglsten bl.a. fra den gamle nedrevne skole. Det gør, at når man ser den, så ligner den allerede en ven, man kender. De gamle slidte mursten giver tryghed og ligner noget, man kan stole på.

Hvordan adskiller moderne skoler sig fra de mere traditionelle skolebyggerier fra 1960'erne?

I de senere år er uddannelse gået fra undervisning til læring. Da pædagogik manifesterer sig i fysiske rum, er de moderne skoler begyndt at nedbryde barriererne mellem klasseværelset og fællesarealerne.

Hvilke tendenser ser du indenfor moderne skolebyggeri, hvis vi kigger 10 år frem?

Jeg tror, at det gamle kendte skoleskema vil blive fortrængt af flere projektdage. Derfor vil fremtidens skoler og læringsrum komme til at bestå af forskellige zoner, hvor der kan foregå formidling og studier på tværs af fagene.

Hvad har været den største udfordring i projektet?

Det sjoveste har været at få alle drømmene, visionerne og en masse forskellige børn og voksnes forestillinger til at smelte sammen i en dagligdag, som også består af skofrie områder, flugtveje og høje akustikkrav. Den største udfordring har omvendt været at skabe rammerne for en hverdag, hvor de fysiske omgivelser er så velfungerende, at man egentlig bare tager dem som en selvfølge.