2013-12-03 16:12

Femern-projektet ledes fra grønne kontorlokaler

Projektledelsen bag Femern Bælt-tunnelen har til huse i vores kontormoduler, der skal sikre medarbejderne et sundt og velfungerende arbejdsmiljø gennem den langvarige proces. Læs videre og få et indblik i Danmarks pt. mest omtalte byggeprojekt.

Når projektledelsen bag Femern Bælt-tunnelen rykker fra sit kontor i København til Rødbyhavn, indkvarteres den i midlertidige energioptimerende Temporent-kontorlokaler. Lejeaftalen køres som et grønt pilotprojekt, der skal sikre optimale arbejdsvilkår for medarbejderne trods bygningernes ikke-permanente karakter.

Når Femern Bælt-projektet for alvor skydes i gang, rykker projektledelsen bag Femern Bælt-tunnelen fra sit kontor i København til Rødbyhavn, hvor den skal bo i midlertidige modulopbyggede kontorlokaler. Femern A/S har indgået lejeaftalen i samarbejde med Temporent, der har specialiseret sig i udlejning af midlertidige indflytningsklare lokaler til kontorer, skoler og børnehaver.

Grønt pilotprojekt

Samarbejdet mellem Temporent og Femern A/S køres som et grønt pilotprojekt. De nye modulbygninger, som projektledelsen får til huse i, bliver derfor opvarmet af varmepumper, hvilket holder energibehovet på et minimum. Claus Weppler, der er markedschef hos Temporent, forklarer:

- Løsningen med at udstyre kontormodulerne med varmepumper sparer Femern A/S for en stor varmeregning. Udover at være miljøcertificerede i henhold til ISO 14001 er bygningerne udstyret med en solid klimaskal, hvilket sikrer en god isolering i vægge, gulv og tag.

Langvarig indkvartering stiller krav

Netop arbejdsmiljø har været et nøgleord i forbindelse med samarbejdet mellem Temporent og Femern A/S. Ifølge Claus Weppler er der nemlig ingen tvivl om, at opførelsen af en fast forbindelse mellem Skandinavien og Kontinentaleuropa vil blive en langvarig proces. Projektets ansatte har derfor udsigt til at skulle opholde sig i de midlertidige kontorlokaler i flere år – og det forudsætter et velfungerende arbejdsmiljø.

For at sikre projektets ansatte de bedst mulige arbejdsvilkår, er modulerne derfor udstyret med en række funktioner, der bidrager til at optimere indeklimaet og komforten i lokalerne.

Midlertidige lokaler med permanent karakter

- Først og fremmest er lokalerne opført med en loftshøjde på 2,7 meter, hvilket er 20 cm højere end det lovkrav, der fungerer som rettesnor for de fleste midlertidige modulløsninger. Kombineret med lokalernes støddæmpende linoleumsgulve, der hæmmer trinstøjen, når gulvene betrædes, er der tale om en gedigen optimering af lokalernes akustik i form af bedre lyd og mindre støj. Sidst men ikke mindst, har vi integreret ventilation med genvinding i selve modulsystemet, så brugerne slet ikke fornemmer den, forklarer Claus Weppler og fortsætter:

- Flytbare modulbygninger behøver langt fra at være kedelige, små og ubehagelige barakker. Vi har investeret meget tid i designprocessen af modulerne både indvendigt og udvendigt. Og det er vores ambition, at projektledelsen hos Femern Bælt-tunnelen ikke skal kunne mærke nævneværdig forskel på deres tidligere kontorer og den nye midlertidige løsning, slutter han.

Mere information

Behøver du hjælp med at finde det rette modulsystem?