2017-02-27 7:00

Indeklimaet på de danske folkeskoler lider i vinterkulden

Når det bliver koldt, forsvinder lysten til at åbne vinduet op for at få frisk luft. Og det kan mærkes på indeklimaet. En dugfrisk undersøgelse af 245 klasseværelser viser således, at 91% af lokalerne i vinterhalvåret har dårligt indeklima på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen.

De danske folkeskoler er udfordret på indeklimaet. Selvom der for mere end syv år siden blev bevilliget 22 milliarder kroner til forbedring af de danske folkeskolers bygninger, så er luftkvaliteten i landets klasseværelser stadig for dårlig. Således har Danmarks Tekniske Universitet med støtte fra Realdania undersøgt indeklimaet på 60 af landets skoler. Undersøgelsen viste, at i 91% af klasselokalerne var Arbejdstilsynets grænseværdi for CO2-niveauet på 1000 ppm (0,1procent) overskredet på et eller andet tidspunkt. I vinterhalvåret var det i 47% af brugstiden, når alle lokaler betragtes under et.

- Det dårlige indeklima bunder i en lang række forskellige faktorer. Mange af de danske folkeskoler er bygget før der blev indført de samme krav til ventilation i bygningerne som i dag. Men vi kan også se, at indeklima ikke har været særligt højt på dagsordenen, når en skole har været gennem en renovering. Her er pengene i mange tilfælde gået til at få bedre isolering og LED-belysning end til ventilation, der kan forbedre indeklimaet, lyder det fra lektor på DTU Jørn Toftum, som har været med til i undersøgelserne.

Valg mellem støj og luft

Indeklimaet har det særlig svært i vinterhalvåret. Det skyldes meget lavpraktisk, at der er en lavere tilbøjelighed til at åbne vinduet og få frisk luft ind, når det er koldt udenfor.

- Vores målinger viser meget tydeligt, hvornår det bliver koldt udenfor. I vinterhalvåret havde 91 % af de målte klasser således på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen et indeklima, hvor luftkvaliteten var så dårlig, at CO2-indholdet i luften overskred grænseværdien på 1000 ppm, siger Jørn Toftum.

Problemet med at lufte ud er ikke kun, at det kan virke meget koldt at åbne vinduet, når der er rimfrost på ruderne. Støjniveauet bliver også markant forværret, når der åbnes op til skolegården eller gangen udenfor klasseværelset:

- Lidt firkantet kan man sige, at lærerne dagligt må træffe valget mellem støj eller luftkvalitet. I nutidens folkeskoler har klasserne frikvarterer på forskellige tidspunkter, så når læreren åbner vinduet ud til skolegården, risikerer hun en masse forstyrrende larm, siger Jørn Toftum.

Politisk kontrol

Et bedre indeklima er altså ikke kun et spørgsmål om mekanisk ventilation. Det er også et spørgsmål om adfærd og politisk kontrol.  I Norge og Sverige er kommunerne ansvarlige for, at indeklimaet i skolerne er i orden. Her er der slet ikke de samme problemer med indeklimaet, lyder det fra Jørn Toftum. Samme observation har de gjort sig i Temporent, der udlejer skolemoduler til hele Norden:

- Der er store forskelle på indeklimaet på skolerne i Sverige og Danmark. I Sverige er der stort set ingen problemer, mens der i Danmark er utrolig mange skoler, som døjer med et dårligt indeklima. Efter min overbevisning skyldes det, at de svenske kommuner bliver holdt ansvarlige for indeklimaet på skolerne. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke indfører de samme regler i Danmark. Vi ser jo, at elevernes velbefindende og præstation falder markant i et dårligt indeklima. Ja, faktisk peger undersøgelser på, at elevernes præstationer kan stige med helt op til 14 %, hvis indeklimaet bliver forbedret, slutter adm. direktør i Temporent Danmark Claus Weppler.