2016-04-08 7:56

Temporents svenske hovedkontor flytter ind i markedets mest fleksible modulbyggeri

Vores svenske hovedkontor er flyttet ind i den nye modulserie NOVA, der er markedets hidtil mest fleksible modul. Modulserien udmærker sig ved at være bygget op af moduler, der hver især er 14 meter lange og fire meter brede.

- Vi har arbejdet på at udvikle NOVA gennem flere år. Vi er gået efter at udvikle den mest fleksible modulserie på markedet med moduler, der hver især har en længde på 14 meter og en bredde på fire meter. Sammenlignet hermed er de gængse moduler på markedet mellem ni og 10 meter lange. De ekstra fire meter giver vores kunder næsten uanede muligheder i forhold til planløsning og indretning af kontormiljøerne, siger Temporents adm. direktør Erik Gutenwik.

For at vise modulernes egenskaber er hovedsædet indrettet med både enkeltmandskontorer, tomandskontorer, lounges og storrumsafdelinger. Der er to korridorer, fuldt etableret køkken, trapper og elevator. På den måde kan besøgende opleve, hvordan modulerne kan skræddersys til den enkelte virksomheds behov.

- I Temporent har vi den filosofi, at vi skal walk the talk. Derfor har vi altid haft hovedkvarter i vores egne moduler. Det giver os også mulighed for at forbedre modulernes performance, inden vi går bredt ud med dem på markedet. Indtil videre har der kun været få justeringer. Det er nogle gode store rum med god ventilation, akustik og opvarmning. Derudover sørger store vinduespartier for rigelige mængder dagslys, så der er et godt arbejdsmiljø, siger Erik Gutenwik.

Med den nye NOVA modulserie har Temporent arbejdet intensivt på at forbedre energiforbruget, så modulerne lever op til de skrappe krav i det kommende bygningsreglement BR20. Derudover er de tekniske installationer blevet opgraderet, ligesom det arkitektoniske udtryk har fået et løft.

- Æstetisk har vi valgt et minimalistisk stramt udtryk. Facaderne er holdt i en enkel sort farve og har et moderne udtryk, der passer til stort set alle virksomheder uanset hvilken branche, de befinder sig i, siger Erik Gutenwik.

Temporent oplever for tiden stor efterspørgsel på børnehavemoduler og skolemoduler, som skal stå færdige til efter sommerferien. Derfor går produktionen af Nova-modulerne først i gang efter sommerferien, men tag endelig fat i os, hvis du vil vide mere om markedets mest fleksible modul.

Behøver du hjælp med at finde det rette modulsystem?