2018-06-25 11:50

Modulbyggeri er vejen til bæredygtig vækst

Det går godt i Danmark. Flere mennesker er i arbejde, byggeriet er i vækst, og købekraften er stor. De gode tider kan også mærkes i den danske modulbranche. Flere virksomheder har fået øjnene op for den fleksibilitet, der ligger i at leje kontormoduler til at huse den voksende medarbejderskare fremfor at bygge nyt.

Modulerne har nemlig den fordel, at de kan fungere som en harmonika: i gode tider kan du udvide med flere kvadratmeter uden at binde en masse kapital, når tiderne går den anden vej, skærer du ned på pladsen.

- Modulbyggeriet har været stort i Sverige i mange år. Nu har de danske virksomheder fået øjnene op for den fleksibilitet og frihed, modulerne giver. Moduler er en ideel måde at skalere op på uden at binde en masse kapital, og så er de bæredygtige. Når du er færdig med at bruge dine moduler, ryger de videre til en anden bruger. Du skal ikke rive noget ned, lyder det fra Claus Weppler direktør i Temporent Danmark, der udlejer moduler til nogle af Danmarks store vækst virksomheder.

Stor fleksibilitet i indretningen

Temporent opererer i hele Norden og har løbende udviklet vores moduler, så de lever op til kravene til en moderne virksomhed. Vores nyeste model NOVA måler således 14 meter i længden og 4 meter i bredden, hvilket er op til 4 meter længere end gængse moduler. Det store rumfang gør det muligt at skræddersy indretningen til virksomhedens behov, og i de rumlige moduler kan du indrette både storrumskontorer, fleksible arbejdspladser og konferencerum såvel som enkeltmandskontorer.

- Vores svenske hovedkvarter er bygget af NOVA moduler. Vi bruger det som et showroom til at vise virksomhederne de mange muligheder, der er for at indrette sjovt og kreativt med moduler. Det er lidt af en øjenåbner for dem, vi får på besøg. For mange af dem har en forestilling om, at moduler er ensbetydende med et uinspirerende arbejdsmiljø. Og så ser de vores mange utraditionelle møderum og arbejdspladstyper. I virkeligheden er der meget få begrænsninger på indretningen af vores moduler, siger Claus Weppler.

I de senere år har der været et øget fokus på indeklima. Flere undersøgelser har vist, at både ventilation, akustik og lys spiller en afgørende rolle for sygefravær og den enkelte medarbejders præstation. Manglende dagslys, støj og dårlig luft giver kort fortalt et mere uproduktivt arbejdsmiljø og flere sygedage. Det kan du undgå med modulerne fra Temporent:

- Vi kan tilbyde moduler med både akustiklofter, solceller, varmepumpe, ventilationsstyring og god isolering. Samtidig sørger de store vinduespartier i NOVA for rigelige mængder dagslys, siger Claus Weppler.

Rummelighed og indvendige trapper

De nye NOVA-moduler har ikke kun energi- og indeklimamæssige fordele. Som noget nyt er trapper og elevatorer bygget inde i modulerne, så det er nemt at færdes mellem etagerne. Det vækker især interesse hos virksomheder, der har stort fokus på komfort og arbejdsmiljø. Her kan vi hos Temporent nemlig tilbyde nogle innovative, moderne og rummelige løsninger, der gør modulerne attraktive for både private og kommunale aktører.

Nova kontor