2018-02-23 13:30

Lad os fejre midlertidigheden. Den er bæredygtig.

Af Claus Weppler, Adm. direktør for Temporent A/S.

Claus Weppler, Adm. direktør Temporent A/S

Der har været meget debat i medierne om midlertidige studieboliger, som stilles op for at imødekomme boligmangel for de, der er flyttet til storbyen for at starte på et nyt studie. Og om midlertidige vuggestuer for de små poder med pasningsbehov, rundt om i dé kommuner, som pludselig har en befolkningstilvækst, man ikke har forudset.

Midlertidige løsninger ses overalt i vores samfund. Men desværre bliver de ikke hyldet og feteret, som de egentlig bør. De bliver problematiseret – og det er ærgerligt. For vores brug-og-smid-væk-kultur er ikke bæredygtig i det lange løb. Der er behov for midlertidige løsninger, hvis vi skal skabe cirkulær økonomi og sikre, at jordens ressourcer ikke går til spilde.

Flere undersøgelser – blandt andet fra Statens Byggeforskningsinstitut – har udpeget modulbyggerier som løsningen på problemet med billige ungdomsboliger. Og hver eneste dag skaber vi hos Temporent midlertidige løsninger i hele Norden, hvor modulerne bruges til så forskellige ting som kontorer, børnehaver, skoler og hospitaler. Fordelen er, at modulerne kan flyttes, når ét behov hører op og et andet behov opstår. Materialer bliver derved i det økonomiske kredsløb længst muligt uden at blive til affald.

Vi kan ikke forudse alt

Man gør ellers meget for at forudse udsving i beboersammensætninger og befolkningstilvækst. Dygtige statistikere skaber befolkningsprognoser og fremskrivninger – og kan forudse udsvingene sådan ca. ti år i forvejen.

Men på trods af udregninger og statistik opstår der alligevel pukler – man kan ikke forudse eksempelvis lav fertilitet eller høj indvandring – og man må bygge flere studieboliger og vuggestuer i en fart. Behovene for studieboligerne og vuggestuerne er nemlig ofte ret umiddelbare, når de opstår. Når vi taler om, at der er behov for en vuggestue, er det som regel fordi der er behov for den NU.

Problemet er bare, at det tager flere år at bygge nye vuggestuer og studieboliger. Og det løser ikke de umiddelbare behov, der er lige nu.

Derfor må vi indse, at vi ikke altid med statistikprogrammer kan forudse, hvilke studievalg unge mennesker tager om ti år. Og heller ikke præcis hvor, de vil studere. Vi kan ikke forudse, om folk får flere eller færre børn om ti år og der derfor - naturligvis - er brug for flere eller færre vuggestuer om 11 år.

Vores svingende behov er et vilkår

I stedet skal vi tage behovet for fleksibilitet i institutions- og boligmassen alvorligt og betragte det som et vilkår, der eksisterer. Og som nok altid vil eksistere. Vores svingende behov for mere eller mindre bygningsmasse vil altid være der.

Betragter vi udsvingene som et vilkår, kan vi som samfund begynde at udnytte det på fleksibel og bæredygtig vis. Midlertidige løsninger, som er prioriteret og produceret med kvalitet for øje, er i sin essens bæredygtigt, for brugen af dem kan recirkuleres. Det kan jo være, at de børnehaver og studieboliger, vi bygger nu, står tomme om 15 år. Så har vi brugt og spildt en masse af jordens ressourcer på at bygge nyt, og det er langt fra bæredygtigt at tænke så kortsigtet.

Fleksible modulbyggerier er effektive, kan tilpasses konkrete projekter og har samtidig projekterings- og opførelsesomkostninger, der kan holdes på et minimum. For ikke at nævne, hvor godt de er isoleret og hvor godt et indeklima de har. De studerende behøver ikke at bo i containere.

Så hvis statistikere, planlæggere og politikere for alvor vil skabe cirkulær økonomi, bør de kigge på de mange fleksible og midlertidige løsninger, der allerede findes, og som kan hjælpe dem med at løse samfundets umiddelbare problemer på en bæredygtig måde.

Midlertidighed er ikke en nødløsning. Det er et vilkår. Og hvis vi lærer at acceptere det vilkår, kan vi for alvor udnytte det på en cirkulær og klimavenlig måde. Midlertidigheden bør fejres, som det reelt bæredygtige værktøj, det er.