2014-03-14 14:50

Erfaren projektleder styrker vores team

Temporent har netop ansat Morten Bach, 39, der kommer fra entreprenørbranchen og er uddannet ingeniør og tømrer, som ny projektleder.

Baggrunden for ansættelsen er ønsket om at styrke Temporents position på det danske marked, hvor især kommunerne i de senere år har fået øjnene op for de mange fordele, som vores midlertidige modullokaler til bl.a. kontorer og institutioner tilbyder.

39-årige Morten Bach, som tidligere har været ansat i entreprenørfirmaerne E. Pihl & Søn A/S og Deko, har netop sat sig i stolen som ny projektleder hos Temporent. Morten Bach, der er uddannet ingeniør og tømrer, har gennem årene i entreprenørbranchen opbygget solide projektstyringskompetencer, som både Temporent og vores kunder nu får glæde af.

Fokus på afdækning af kundernes reelle behov

- Noget af det, som vi prioriterer højt og fremover vil sætte endnu større fokus på, er afdækningen af kundernes reelle behov, så vores tilbud bliver så skræddersyede og fintunede som muligt. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, men omvendt skal vi heller ikke foreslå en Rolls Royce, hvis kundens behov kan dækkes af en folkevogn, påpeger Morten Bach og fortsætter:

- Jeg ser i det hele taget frem til at være med til at styrke kendskabet til Temporent og fortsætte den gode udvikling, vi er inde i. Leje af midlertidige modullokaler er i rigtig mange tilfælde at foretrække frem for opførelse af permanente bygninger, fordi man får mulighed for at skalere op eller ned efter behov. Samtidig binder man ikke sine midler i mursten, og det er noget, som bl.a. kommunerne i stigende grad ser positivt på, lyder det fra Morten Bach.

Nøglefærdige lokaler leveret inden for 6 uger

En af de mange fordele ved Temporents midlertidige modullokaler er, at de leveres nøglefærdige inden for seks uger efter underskrivelse af lejekontrakten, og som Morten Bach påpeger, så er der tale om en samlet totalløsning, som dækker hele lejeperioden:

- Vi hjælper til med at skaffe den nødvendige dokumentation, som skal bruges i forbindelse med byggetilladelser, og står derudover for både opsætning, indretning, løbende vedligeholdelse og nedtagning. Det stiller store krav til både planlægning og udførelse, og her er det bl.a. min rolle at sørge for, at alt bliver leveret til tiden, afslutter han.

Mere information

Projektleder Morten Bach

Behøver du hjælp med at finde det rette modulsystem?