Temporents pavilloner er i luksusklassen

Da vi fik øjnene op for Temporents pavilloner i luksusklassen, var vi ikke i tvivl. Der var intet alternativ.

E.ON opførte en havmøllepark ud for Rødbyhavn på Lolland. Her var der ingen tvivl om, at Temporent skulle levere de midlertidige kontorer til byggepladsen.

- Jeg har før haft min daglige gang i en skurvogn. Det giver en fornemmelse af noget småt, mørkt og trangt. Så da vi fik øjnene op for Temporents pavilloner i luksusklassen, var vi ikke i tvivl. Der var intet alternativ! Temporents lokaler er ren og skær luksus. Det er virkeligt unikt og kan slet ikke sammenlignes med skurvogne. Hverken os selv eller alle de gæster, vi har her, tænker over, at det kun er midlertidige lokaler. Det er vores arbejdsplads, som vi er stolte af at vise frem, forklarer Pia Lanken Bennetsen, der er Site Coordinator på Rødsand 2-projektet.

Når behovene ændres, ændres pavillonen

Temporent satte de 500 m² moduler op på ganske få uger, så de stod indflytningsklare i januar 2009. Lejeaftalen er nu overtaget af Femernbælt.

- Temporents moduler er ideelle for en organisation som vores. I begyndelsen var vi en projektorganisation med ca. 20 ansatte, nu er vi en serviceorganisation med andre behov. Det gør ikke noget, at vi skifter fokus. Temporent ændrer blot modulerne, så vi får færre kontorer og flere omklædnings- og baderum - stadig i den lækre stil, der giver maksimal arbejdsglæde. Det fås ikke bedre, når det skal være midlertidigt, så næste gang bliver det også Temporent, siger Pia.

Utrolig fleksible

E.ON er meget tilfredse med de fysiske rammer, men Temporents service får også nogle flotte ord med på vejen: 

- De har været utrolig fleksible, jeg får respons med det samme. De har vist stor interesse for at hjælpe os med at nå et optimalt resultat, slutter Pia Lanken Bennetsen.

Kontorlokaler